Med HD Tune kan du teste ydelsen og helbredstilstanden på din harddisk eller SSD. Start med at vælge den disk, du vil teste, og derefter den ønskede funktion. Her gennemgår vi de vigtigste funktioner i programmet.
Benchmark
Hvorfor bør du lave en benchmark?
En benchmark måler, hvor hurtig og responsiv din disk er. Du får overblik over:
Minimum, maksimum og gennemsnitlig overførselshastighed
Adgangstid (hvor hurtigt du kan åbne filer)
CPU-belastning ved store filoverførsler
File Benchmark
File Benchmark fungerer stort set som en almindelig benchmark, men den fokuserer på stabiliteten under dataoverførsel snarere end blot hastigheden.
En simpel graf viser, hvor stabil din disk er, og om der opstår fald i ydelsen eller fejl. I eksemplet overføres data med 600 MB/s – det maksimale, den installerede SSD kan håndtere.
Health (Helbred)
Denne funktion anvender S.M.A.R.T. (Self-Monitoring, Analysis and Reporting Technology) til at vise diskens tilstand. Tabellen indeholder:
ID: Den målte parameter
Nuværende: Aktuel værdi
Værst: Den dårligste værdi registreret
Grænseværdi: Værdien må ikke komme under denne grænse
Status: OK, kræver opmærksomhed, eller fejl
Error Scan (Fejlscanning)
Klik på Start for at scanne hele overfladen af disken for fejl.
Grøn = sektoren fungerer korrekt
Rød = sektoren indeholder fejl eller er beskadiget
I eksemplet blev testen kørt på en Shark Gaming SSD 480 GB og tog lidt over 19 minutter. Overførselshastigheden lå på ca. 429 MB/s – helt fint for en standard SSD.
Spørgsmål til resultatet?
Du er altid velkommen til at Kontakte vores support, hvis du er i tvivl om dine testresultater eller har brug for hjælp.